Flere unge dropper at gå til idræt i foreninger såsom i fodbold- eller håndboldklubber. Det er en særlig gruppe unge, der vælger foreningsidræt fra, viser undersøgelser fra Idrættens Analyseinstitut. 

Viktor går til håndbold, fra han er 8 år. Han er god til det – så god at han kommer på det færøske ungdomslandshold. Som barn kan han lide at konkurrere, og han tænker: Jo mere konkurrence, jo bedre. Men da han bliver ældre, ændrer noget sig mellem Viktor og dem, han går til håndbold med:

“Hvis du kigger på din holdkammerat og ser, at han er hurtigere end dig og at han har en lavere fedtprocent, så tænker du fuck”, husker Viktor Nørlyng, der i dag er 22 år. 

Det giver mindreværd at sidde på bænken

Idrættens analyseinstitut oplyser i en rapport fra 2024, at flere unge dropper foreningsidrætten til fordel for selvorganiseret og kommercielle former for aktivitet såsom at træne i fitnesscenter. 

Det gælder især for unge, som er mindre optaget af at præstere og konkurrere. De går dertil mindre op i at blive bedre til sporten eller til en sport generelt. Det ses ved, at en tredjedel af danske unge angiver ‘at konkurrere med andre’ som grund til at dyrke idræt i forening, hvis de selv er den del af én, imens kun 1 ud af 10 af dem, som er stoppet til idræt i forening, angiver det som grund til at være startet. 

Derfor konkluderer rapporten, at idrætstilbud med fordel bør ændre fokus fra præstation og progression for i stedet at kunne tiltrække en bredere målgruppe. 

Hvis ikke idrætstilbud i hele landet formår at implementere initiativer, der skal styre fokus væk fra konkurrence, kan det gå ud over mange unges følelse af selvværd og lyst til at være aktive. Louise Sonne Schellerup er sportspsykolog og har mange års erfaring med rådgivning af elitesportsudøvere. Derfor kender hun omfanget af især den interne konkurrence, der kan finde sted på holdsportsgrene:

“Man bliver let kategoriseret efter, hvad man kan. Er man i start 11’eren som i fodbold, har man en højere status end andre. Bliver man valgt fra hver gang, føler man hurtigt, at man er mindre værd end de andre er og ikke kan lige så meget, selvom det fra trænerens perspektiv er en taktisk beslutning. Men det er nok til at gøre, at det ikke er lige så sjovt, og at de igen sætter spørgsmålstegn ved sig selv”, pointerer Louise Schellerup. 

Foreninger bør fokusere på fællesskab

Undersøgelsen “Unges Motivation for Politisk Deltagelse” fra 2014 viser, at to tredjedele af foreninger, der har fået flere unge over tid, har fokuseret på at afholde sociale arrangementer.  

I Aarhus Kommune tages der også initiativer for at tiltrække flere til foreningsidrætten. Det kan tolkes fra en pressemeddelelse udsendt i februar 2025. Heri annonceres, at Aarhus Kommune, DIF og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI, fortsætter deres samarbejde med Bevæg dig for livet-partnerskabet, der har eksisteret siden 2019 og skal fortsætte til 2029. Partnerskabet har til formål at øge andelen af foreningsaktive frem mod 2029. Det kunne for eksempel være ved at indføre såkaldte foreningsmentorer:

 “Foreningsmentoren vejleder børn og unge ud i foreningslivet (…) og samtidig klargør foreningen på, at der kommet et barn eller ung fra et udsat område, som kan kræve en ekstra indsats”, uddyber Kultur- og Borgerservice i en skriftlig kommentar. 

Mere end en konkurrence

Når Viktor tænker tilbage på sin tid på håndboldbanen, husker han, at konkurrencemiljøet kunne føre til rivalisering:

“Hvis jeg brænder 4 skud og får en udvisning, så får Mads-Jacob resten af kampen, og det var nederen”, indrømmer han.

På banen blev venskaber altså til konkurrenter, og fællesskabet blev komprimeret. Og det er ærgerligt, mener Viktor Nørlyng.

“Jeg synes, at sport skal være noget andet end konkurrence.”