Symptomerne på skizofreni viser sig typisk i ungdomsårene. William oplever at bruge tid på at bekymre sig for, om sin søster kunne gå hen og få det værre.

Artikel skrevet af Juliane Broberg Sørensen

Som brand i Børsen 

William kan se sin søster kigge ned i bordet. Hun er urolig og kan ikke holde øjenkontakt. Familien er samlet til middag midt i byen. De sidder på restaurant MASH i Bredgade i et mindre rum med mange mennesker i. Hun er ved at koge over. Han spørger hende, om de skal gå ud og tage lidt luft. 

Det er forår i København, og nætterne er begyndt at blive lysere. Børsen er lige brændt. William spørger sin søster om, hvordan hun har det? Hun fortæller ham, at hun er begyndt at se ting. 

Der skulle gå et par måneder, før Williams søster fik diagnosen paranoid skizofreni. Psykiatrifonden gransker, at cirka 43.000 danskere lever med diagnosen. Sygdommen bryder typisk ud i 16–24-årsalderen, og hvert år er der cirka 3.500 nye tilfælde. William husker hvordan han havde det på aftenen, han blev fortalt, at hans søster havde symptomer : 

“Det var en øjenåbner for mig, fordi jeg ikke vidste noget om, at hun så ting, der ikke var der.” 

En sygdom af en anden kaliber
Skizofreni er en tabubelagt sygdom, og derfor florerer der også meget misinformation omkring den. William fortæller, at han selv havde visse fordomme forbundet med diagnosen, indtil han fik den tættere ind på livet:

 “Så kom jeg straks til at tænke, jamen, så hører hun stemmer, der siger hun skal gøre alt muligt, og det har jeg senere fundet ud af, at hun ikke gør”, indrømmer William. 

“Så kom jeg straks til at tænke, jamen, så hører hun stemmer, der siger hun skal gøre alt muligt” – William Romvig Nielsen, pårørende

Stigmaet er endnu en grund til bekymring, fordi William ved, at det fylder hos søsteren.  

Paranoid skizofreni er den mest almindelige form for skizofreni. Psykiatrien.dk oplyser, at diagnosen kan være præget af vrangforestillinger og hørehallucinationer. 

Føler ansvar

Følelsen af ansvar opstår hos mange pårørende til psykisk sygdom. Det forklarer Mia Kristina Hansen, som er forperson for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed.  

“Når man oplever en situation, der er så indgribende i hverdagen, når for eksempel en partner eller et familiemedlem bliver psykisk syg, er det normalt at ville drage omsorg”, forklarer Mia Kristina. 

“Det er uforudsigeligt, hvordan sygdommen udvikler sig, og der er håb for bedring med den rette hjælp” – Mia Kristina Hansen, forperson for SIND

Hun pointerer derudover, at ansvarsfølelsen kan udvikle sig til en følelse af afmagt, fordi det kan være svært at vide, hvordan man skal kunne hjælpe personen med svær psykisk sygdom såsom skizofreni. 

“Det er uforudsigeligt, hvordan sygdommen udvikler sig, og der er håb for bedring med den rette hjælp”, uddyber Mia Kristina. Landsforeningen Sind tilbyder hjælp til pårørende til personer med psykisk sygdom i form af blandt andet støttegrupper.

Kontakt SIND Hvis du er pårørende til en person med psykisk sygdom og har brug for nogen at tale med, kan du kontakte rådgivningen hos SIND på telefonnummer 70232750.

William har aldrig boet sammen med sin søster, der har en anden mor og derfor bor hos hende. Men selvom William ikke ser sin søster hver dag, fortæller han, at han ofte tænker på hende:

 “Det er min lillesøster, ikke? Jeg vil jo egentlig bare gerne passe på hende.”